Tryl, koreografi, rum og lydinstallation udgør ingredienserne i denne særegne forestilling, der undersøger fanatisk hakkende forsøgsduers ligheder med mennesket i en digital tidsalder.

Publikum guides gennem en serie af forsøg inspireret af berømte adfærdspsykolog B.F. Skinners eksperimenter med forsøgsduer post 2. verdenskrig.

I takt med at publikum bliver præsenteret for resultaterne af Skinners forsøg, udfoldes ligheder mellem fanatisk hakkende forsøgsduer og det moderne menneskes afhængig af nye teknologier. Duen trykker på en knap og den får korn. Mennesket trykker på sin smartphone og modtager en notifikation. Men i hvilken grad manipuleres vi af skaberne bag disse digitale værktøjer, der udløser denne opførsel hos os? Takket være Skinners og hans duer stiller forestillingen skarpt på de psykologiske mekanismer bag mobilafhængighed og spørger – hvor fri er den frie vilje?

Forestillingen hører under genren magie nouvelle eller ‘nytryl’. Her bruges magien til at skabe en fortælling, som en del af en æstetisk oplevelse: ubalance i sanserne og en forskydning af virkeligheden i tid og rum.

Forestillingens rige og yderst originale lyddesign er skabt installatorisk med 10 forskellige hovedoutputs, ledsaget af yderligere 78 autonome output enheder. Således udgør hele rummet et stort instrument for forestillingens lydkomposition, der bevæger fra scenen, over og omkring publikum, for at ende helt nede i lommen på hvert enkelt publikum.

NB: Publikum må ikke have telefoner med ind i salen. De vil blive opbevaret sikkert i aflåste dueslag under forestillingen.

Forestillingen udbydes også som en skoleforestilling, hvor der er mulighed for at få tilsendt undervisningsmateriale.

Skabt med støtte fra Statens Kunstfond, Bikubenfonden, William Demant Fonden & Odense Kommune

Forestillingen er skabt af det kunstneriske kollektiv Fantom (Burian/Sørensen/Tholander) i co-produktion med DYNAMO Workspace & The Krumple

Idé & performer: David Tholander
Iscenesætter & scenograf: Lisbeth Burian
Lydkunstner & komponist: C.S. Sørensen
Lysdesigner: Raphaël Solholm
Scenografisk assistent: Frederikke Krogh
Kunstnerisk sparring: Léna Rondé
Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech
Koreografisk konsulent: Kristoffer Louis Andrup Pedersen

Kostumier: Camilla Lind
Tech-wizard: Peer K / Gadget Group
Tryllekonsulent: Joachim Solberg
Lydprogrammør: Lasse Munk
Audio software: Jacob Tolstrup
Lydtekniker: Palle Nothlev
Bygger & tekniker: Stefan Goldbaum Tarabini
Bygger: Casper Mufufu Christensen, Bastien Méraud & Sjakker Jensby Jacobsen
Teknisk afvikler: Asbjørn Prip Andersen
Producent & produktionsleder: Ida Kristine Nørgaard

© Fantom 2020